Østergade 60, 4340 Tølløse

196 m2 murstensvilla med separat boligkælder til børnene.

Flot og rummelig murstensvilla centralt beliggende i Tølløse by, tæt på togstationen og byens skoler, daginstitutioner sportshal og dagligvarebutikker.

Huset har masser af plads til den store familie, derønsker værelser til både de mindre og større børn. Huset har i alt 196 m2, som kan bruges i dagligdagen, og en del af boligarealet er registreret i kælderetagen, så man hernede kan have en helt separat afdeling med eget indgangsparti med masser af skabe, 4 gode rum, hvoraf 2 er registrerede soveværelser, og et fint badeværelse. Kælderen har en god lofthøjde, og er knastør. Den har to godkendte soveværelser, da den ligger delvist i niveau med terræn.

I stueetagen er her en moderne indretning, med en dejlig lys opholdsstue kombineret med etåbent køkken alrum. Det giver masser af lys og luft, og at familien kan være sammen om de forskellige gøremål i hverdagen. Fra stuen er der en rigtig skøn udsigt og udgang til en stor solterrasse, og til haven som er helt lukket og ugeneret. I stueplan er her yderligere 2 gode værelser og endnu et badeværelse, så der er plads til alle på begge etager.

Ejendommen fremstår meget velholdt, og der er sket løbende modernisering med bl.a. efterisolering og udskiftet gasfyr, termovinduer og køkken. Det er et rigtig skønt hus med ekstra god plads, og en central tryg og rolig beliggenhed midt i byen, tæt på alting. Tølløse by har togforbindelse til Holbæk, Roskilde, Kalundborg, Slagelse og København. Her er mange fine skoler. Privat- og folkeskole, efterskole, musikefterskole og produktionshøjskole. Gode indkøbsmuligheder ligger i gå afstand fra Østergade, og der er en kort cykeltur hen til sportshallen.

Kontakt Michael Hoffström på tlf. 42 75 79 80 for fremvisning af boligen.